Systemisk terapi

Vi er alle bevidste om, at vi indtager forskellige roller, betinget af hvor vi befinder os, og hvem vi er sammen med. Der er ligeledes forskellige følelser, udfordringer, håb og forventninger til hinanden, afhængig af om vi befinder os på arbejde, i fodboldklubben, skolen eller i familien.

I systemisk terapi kalder man de grupper vi befinder os i for systemer. Der er fokus på, hvordan vi påvirker hinanden, og hvordan vi påvirkes af de rammer, vi befinder os i.. Personer kan ikke adskilles direkte fra det system, det indgår i.

Hvis forældrene skændes, vil børnene blive påvirket, og hvis chefen har en dårlig dag, vil det kunne mærkes hos medarbejderne.

Denne terapiform har fokus på den gruppe, og den kontekst, problemerne foregår i - og ikke bare på personen.

Fælles for narrativ og systemisk terapi er fokus på at hjælpe mennesker med at adskille sig selv fra problemet - hvilket kaldes eksternalisering.

Du kan have en udfordring, men du er ikke udfordringen.

Det er meget almindeligt, at vores problemer kommer til at fylde så meget, at vi kommer til at opfatte dem som en del af vores identitet, og dette kan føre til følelser som skyld og skam.

Udfordringer er nemmere at arbejde med, når de adskilles fra personen, det oplever de fleste, når de er i terapi.