Narrativ terapi

Menneskets liv er sammensat af utallige historier. Både dem vi fortæller om os selv, og dem som bliver fortalt om os. Det er disse historier, der er fokus på i den narrative terapi, da de har stor indflydelse på, hvordan vi opfatter os selv, hvordan vi står i livet i såvel medgang som modgang, og samlet set skaber de vores identitetsopfattelse.

Livet bærer såvel sorger og glæder med sig, og vi kan alle komme i en situation, hvor vi pludselig befinder os langt væk fra vores oprindelige drømme og vores ægte værdier. Væk fra det vi egentlig gerne vil, og det som vi tror på og finder glæde ved. Ofte kan vi komme til at opleve en følelse af at miste os selv.

Dette kan gøre os ulykkelige, angste, stressede og i værste fald syge.

I samtalen, er der fokus på et ligeværd mellem klient og terapeut, hvilket påvirker terapeutens positionering.

Terapeuten er ikke bedrevidende eller dømmende, men derimod nysgerrig og empatisk.

Etikken og pædagogikken i den narrative terapi, er vigtige elementer, der bevirker, at mange beskriver oplevelserne af denne terapiform som værende behagelig og tryg at være i.

Alle har krav på at blive mødt med anerkendelse og respekt, og alle kan, af forskellige årsager, opleve at få behov for at søge hjælp eller støtte gennem samtaleterapi.

Gennem grundig uddannelse og indsigt i spørgsmål og spørgeteknikker hjælper terapeuten personen eller familien til at anskue sit liv, vaner, udfordringer og mønstre på nye måder, der har til formål at se problemet mere nuanceret.

Målet er, at personen, gennem ny indsigt, får større handlekraft i sit eget liv og derigennem får det bedre.

Ofte vil mennesker i terapi opleve, hvordan gamle narrativer/fortællinger kan være såvel positive som negative, og terapeutens rolle er, at hjælpe personen med at omskrive narrativerne, så de opbyggende fortællinger får mere plads og de ødelæggende fortællinger ændres gennem nye anskuelser, og derved får en mindre eller anderledes rolle i personens liv.