
Mit menneskesyn
Personligt tror jeg ikke på, at der findes én teori eller metode, der passer til og tilgodeser alle menneskers behov, såvel pædagogisk som psykologisk.
Vi er alle forskellige mennesker, vi har forskellige baggrunde og erfaringer og naturligvis også forskellige tilgange til livet. Mennesker er unikke og ligeværdige.
Jeg opfatter mig selv som værende eklektiker, hvilket vil sige, at jeg i min praksis anvender flere forskellige metoder, og at det er min erfaring og faglighed, der tager ansvar for, hvilken metode, der benyttes i en given situation, med mindre en person efterspørger en bestemt tilgang.
Underliggende befinder der sig et menneskesyn, der møder klienten respektfuldt, anerkendende og med en overbevisning om, at alle mennesker, både børn og voksne, gør det bedste de kan ud fra den situation og de rammer, de befinder sig i - også når livet er rigtig svært.
I praksis vil det sige, at mit faglige fundament består at erfaring med og uddannelse indenfor; det narrative, det systemiske, det kognitive samt det neuroaffektive - og at disse teorier i fællesskab danner det baggrundstæppe, mit arbejde hviler på, og som er med til at sikre den faglige kvalitet i de samtaler, jeg tilbyder.
Hvis du har lyst til at læse lidt om teorierne, har jeg kortfattet præsenteret dem herunder.