Jeg tilbyder samtaler til forældre, der har børn i misbrug, samt søskende til misbrugere, eller børn og voksne, der er vokset op med misbrug tæt inde på livet.

Jeg kan i forbindelse hermed hjælpe med:


  • at skabe et trygt rum, hvor forældre og andre med misbrug inde på livet får mulighed for at arbejde med at håndtere de svære følelser, der er forbundet med at være vidne til at opleve, at en person man elsker er i et misbrug

  • at mindske stigmatiseringen, som mange oplever, der hænger sammen med skyld og skam over ikke at have forhindret situationen

  • at hjælpe med at skabe et mere nuanceret billede af problemet, hvilket kan give de pårørende ny og større anskuelse af problemet og dermed tage afstand fra den skyld, som ofte er en stor trussel for familiens sundhed

  • at hjælpe med at skabe kontakt til misbrugscentre, rådgivning og støttegrupper

  • at være forælder til et barn med et misbrug kan være ekstremt belastende og udmattende. Jeg kan hjælpe med at forebygge stress ved terapeutiske samtaler samt ved brug af mindfulness- og åndedrætsøvelser

  • ofte er familien voldsomt presset af flere årsager. Den angst de går med, der i dybeste forstand handler om angsten for at miste deres barn, opleves sædvanligvis ikke ens af begge forældre. De følelser, der er ens, kommunikeres forskelligt ud, hvilket ofte skaber store konflikter i parforholdet.

  • jeg kan tilbyde forældrene hjælp og støtte til at kommunikere omkring deres angst, værdier, grænser og deres bekymringer . på en konstruktiv måde

  • jeg kan tilbyde psykoedukation i forhold til at forstå, hvad det er, der forårsager, at man som forælder ikke kan kende sit barn længere.
    Hvad afhængigheden forårsager, og hvilket pres, det er for en familie, at kæmpe mod en så voldsom modspiller, som afhængighed er

  • jeg kan tilbyde familieterapi til de familier, hvor den unge er i aktivt misbrug men erkender at have et misbrug, samt et ønske om at komme ud af det

  • jeg tilbyder samtaler med søskende, da disse altid oplever det som en stor belastning at have en søster eller bror, der er misbruger. Ofte er der tale om bekymringer på flere områder, da den ramte søster eller bror bekymrer sig for såvel forældrenes trivsel, men også for den søster eller bror, der er i et aktivt misbrug.

  • jeg kan hjælpe hele familien med at finde vej gennem en vanskelig tid, hvor familiens trivsel er truet, og hvor mange oplever, at det handler om overlevelse, da det familiemedlem, der er i mistrivsel pga misbrug kommer til at fylde rigtig meget for alle familiens medlemmer

Misbrug

Misbrug blandt unge er et alvorligt og desværre stigende problem.

Ofte har unge menneskers misbrug væsentlig mere langsigtede problemer og konsekvenser, end de unge forestiller sig, mens de er i deres aktive forbrug.

Misbrug er et begreb, der dækker over uønsket og ukontrolleret brug af såvel stoffer som alkohol, misbrug af mad, gambling og spilleadfærd.

Der findes rigtig mange dygtige misbrugsvejledere og forskellige former for terapi samt behandling såvel privat som offentligt, hvilket jeg vil foreslå de unge at gøre brug af, hvis de ønsker at komme ud af deres misbrug.