Når jeg har børn i terapi:
anvender jeg eksternalisering, hvilket vil sige, at jeg sammen med barnet taler om problemet, på en måde, som bevirker, at barnet adskiller problemet fra sin personlighed.
Vi taler om at vreden kommer på besøg, at drilletrolden i maven forstyrrer, når læreren underviser, at angsten for at de andre ikke vil lege, gør, at man kommer til at slå osv.jeg har altid fokus på, hvad der ligger bag, den adfærd, som skaber problemer for barnet. Det handler om at gå bag adfærden og ikke om at fokusere på adfærden i sig selv
jeg hjælper barnet med at gå på oplevelse i de følelser, der er forbundet med de trælse oplevelser, at sætte ord på følelserne og lære at tale om følelserne som noget, de ikke altid kan tage det fulde ansvar for. De er ikke vrede børn, men de kan få besøg af vreden, og de kan blive overmandet af vreden.
jeg arbejder tæt sammen med forældrene for at sikre, at den støtte barnet får er relevant og effektiv og kan anvendes både i hjemmet og i skolen - det er altid forældrene, der kender barnet bedst
igennem narrativ tilgang hjælper jeg børnene med at sætte fokus på de positive oplevelser de har, hvor problemet fylder mindre eller måske ikke er til stede. Der er altid et tæt samarbejde med forældrene, når der arbejdes med børn, og forældrene kan med fordel hjælpe børnene med at sætte fokus på de gode oplevelser, så vi i samarbejde skaber nye positive fortællinger om barnet
med den kognitive tilgang i terapien hjælper jeg børnene med at se på de negative følelser og tanker, som de ofte har om dem selv. Ved at ændre sine tanker, kan barnet lære at håndtere problemerne på en måde, der er med til at styrke deres tro på at kunne mestre.
jeg bruger tilgange og værktøjer fra flere teorier for at hjælpe barnet bedst muligt. Du kan læse mere om disse under "mit faglige fundament
Den svære skolegang
Der er næsten altid fokus og debat i Danmark omkring børns trivsel.
De seneste år har debatten omkring børns trivsel dog flyttet sig til en debat, der handler mere om børns opførsel, og omkring lærernes udfordringer med at undervise børnene, end den handler om børnenes trivsel.
Der skrives meget om, at det er svært at være lærer, samt at børnene ikke hører efter, hvad lærerne siger.
Ind imellem læser man endda politikere foreslå, at nu må vi tilbage til den gamle skole, hvor lærerne havde respekt, og hvor børnene lyttede efter, hvad der blev sagt.
Lad mig understrege, at jeg aldrig, i mine mange år som lærer, har mødt et barn, der har besluttet sig for at gå i skole og få en dårlig dag.
Jeg har mødt mange børn, der har haft det svært, og jeg har mødt frustrerede forældre og lige så frustrerede lærere.
Men jeg har aldrig mødt et barn, der ikke inderst inde har haft et ønske om, at gøre far og mor glade, og ofte ligeledes et ønske om, at gøre sin lærer glad.
Det er bare ikke altid så enkelt.
I terapien med barnet er det ikke adfærden i skolen eller hjemmet, som der er fokus på. Ofte er det svært for barnet at skulle tale om de vanskeligheder barnet har i skolen, og til tider også i hjemmet. Det er svært af mange grunde. Barnet oplever ofte negative følelser forbundet med at tale om de problemer der er, og negative følelser, som skam, skyld, forvirring, angst, skuffelse, sorg og bekymring kan fylde så meget, at man som terapeut risikerer at retraumatisere barnet, hvis samtalen om problemerne bliver for intense.
Børn, der ofte bliver skældt ud, irettesat af forældre, lærere eller pædagoger, fravalgt af legekammerater mv, risikerer at komme til at føle sig forkerte. Følelsen af at være forkert, er en trussel mod barnets udvikling og trivsel.
Barnet tager problemerne til sig, og hvis problemerne ikke hurtigt bliver løst med støtte fra en voksen, risikerer barnet at identificere sig selv med problemet. Problemet bliver internaliseret i barnet, hvis selvopfattelse kommer til at handle om problemet.
Barnet risikerer at tænke negative tanker om sig selv:
Jeg er sådan en, de andre ikke gider lege med. Jeg er sådan en, der slår og laver ballade. Jeg er sådan en, der ikke kan koncentrere mig om skolearbejdet. Jeg er sådan en, der laver ballade. Måske er jeg et dårligt barn?